Spring over hovedsiden Spring over bunden

optimerer forretningen med Uniconta og DataLinkNord

Camping Parken Herning A/S

Hvem er Camping Parken? 

Camping Parken Herning A/S blev opført på sin nuværende adresse i Tjørring ved Herning i 1974 i en noget mindre skala end i dag. I starten var der 4 medarbejdere beskæftiget i virksomheden. 

Camping Parken Herning har siden sin start udvidet flere gange og er i dag en af Danmarks førende forhandlere af campingvogne og autocampere. 

De har i dag et omfattende værksted og en servicebutik med campingudstyr og råder over et areal på i alt 15.000 m2 med 23 ansatte. 

Udfordringerne før DataLinkNord og Uniconta 

Da vi indgik i samarbejdet med Camping Parken, var det økonomisystemet WinKompas, der blev sat op i første omgang. 

Det fungerede rigtig godt i en lang periode, men Camping Parken ønskede at måle på nye og andre ting, og derfor var en overgang til Uniconta helt oplagt. 

Camping Parken gik fra kun at have lagerstyring på køretøjer, til også at have lagerstyring for reservedele. Desuden havde de brug for bedre projektstyring for at kunne vurdere dækningen af forskellige handler, tid i forhold til montering af udstyr, samt forbedret bemandingsstyring, hvilket blev opsat i Uniconta.  

Ønskerne blev taget op med os i august 2021, og vi begyndte allerede med tests hen over efteråret, hvor vi i samarbejde med Camping Parken opbyggede nye moduler i Uniconta. 

Løsninger 

Vi startede med at implementere det helt grundlæggende i samarbejde med Lone Ager, Administrationsansvarlig i Camping Parken Herning A/S. 

Det blev startet op med ny kontoplan med udgangspunkt i standardkontoplan i Uniconta.  

Debitor, Kreditor og Varer med posteringer indenfor de sidste 2 år blev indlæst. 

Selve opstarten i Uniconta skete i marts måned, hvor åbnings tal og salgsordre blev indtastet. Som noget nyt blev der startet op på lagerstyring af reservedele og udstyr samt oprettelse af indkøbsordrer. Nyt var også betalingsfiler og bankafstemning. 

Der var også tidligere tidsregistrering som grundlag for lønberegning. Nu bliver der også registreret tid på de tilhørende salgsordre/projekter til brug i efterkalkulationer. 

Lone fra Campingparken siger i øvrigt:  

Uniconta er et fantastisk system, nemt at arbejde med og brugervenligt. Jeg har prøvet mange andre systemer: Navision, WinKompas, men de har ikke kunnet det, som Uniconta kan.

Fremadrettet 

Camping Parken ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, hvor vi arbejder endnu mere med projektstyring og bemandingsplanlægning. Det vil gøre det nemmere at sikre, at de rigtige ressourcer er på de rigtige steder til enhver tid.  

Samarbejdet med DataLinkNord 

Vi bad Lone fra Camping Parken om at beskrive samarbejdet med et ord, hvortil hun svarer: "Inspirerende" - det er vi meget stolte af! 

Overvældende opgaver er blevet håndterbare, og selvom processen har taget tid og været udfordrende, mener de, at det har været det hele værd. 

Camping Parken sætter i øvrigt stor pris på det tætte samarbejde med Mads fra DataLinkNord.  

Takket være partnerskabet med DataLinkNord og implementeringen af Uniconta er Camping Parken godt rustet til fortsat at forbedre deres forretning, strømline processer og levere endnu bedre service til deres kunder. 

Brug for hjælp ?

Kontakt os for rådgivning

Hos os går vi efter at give den bedste rådgivning første gang.

Denne side bruger Cookies. Acceptér for at fortsætte.