Timeregistrering app til håndværkere
Med MobilOrdre som timeregistrering app registrerer svendene timerne på opgaven, mens de er på pladsen. Timerne går direkte videre til Uniconta, så kontoret kan fakturere uden at taste noget ind igen.
Hos DLN hjælper vi håndværksvirksomheder med at få styr på hele processen fra første opgave til færdig faktura. Med en timeregistrering app til håndværkere kan I samle timer, materialer, dokumentation og økonomi i den samme arbejdsproces – så intet bliver glemt, og I kan følge med på hver enkelt sag.
Timeregistrering & fakturagrundlag i Uniconta
Vil I have timeregistrering og opgavestyring, der hænger sammen—og som faktisk passer ind i hverdagen? Med DLN får I en håndværkerløsning, hvor Uniconta og MobilOrdre arbejder tæt sammen. Det giver jer et bedre overblik over igangværende opgaver, et mere sikkert fakturagrundlag og mindre tid brugt på manuelt tastearbejde.
- For kontoret: Få overblik over sager, forbrug og økonomi – og fakturér hurtigere.
- For montørerne: Registrér timer, materialer og kørsel direkte på sagen – mens arbejdet udføres.
- For ledelsen: Følg dækningsbidrag og status pr. sag, så I kan styre efter fakta.
MobilOrdre – jeres app til opgaver og timeregistrering i felten
MobilOrdre samler det, der sker i felten, direkte på den enkelte sag og sender det videre til Uniconta. Det betyder, at registrering af timer, materialer, kørsel og dokumentation bliver en integreret del af opgaven – i stedet for noget, der skal gøres bagefter på papir eller ud fra hukommelsen.
Når registreringerne bliver lavet løbende og ligger korrekt på sagen, får I et mere sikkert grundlag for fakturering, færre fejl og langt færre “glemte” timer og materialer. Resultatet er en mere effektiv arbejdsdag, mindre administrativt efterarbejde og bedre kontrol over økonomi og status på igangværende sager.
Det her hører vi igen og igen
- Tidskrævende timeregistrering og ekstra efterarbejde
- Timer og materialer bliver ikke registreret løbende
- Dokumentation og aftaler kræver ekstra gennemgang og koordinering
- Fakturagrundlaget tager for lang tid at klargøre – og fejl opstår undervejs
Funktioner i timeregistrering app-løsningen
Elektronisk leverandørfaktura (EAN)
Gør indkøb og bilagshåndtering mere effektivt – og få bedre sammenhæng i jeres bogføring.
Skyggelager
Hold styr på materialer, også når de ikke ligger på hovedlageret – fx i biler og på pladser.
Prissammenligner
Træf bedre indkøbsbeslutninger med hurtig sammenligning af priser på varer og materialer.
Automatisk prisopdatering
Sørg for at jeres priser er opdaterede, så kalkulation og fakturering bliver mere præcis.
Lagerstyring
Få fuldt overblik over flere lagre – også firmabiler. Beholdningen opdateres i realtid, hver gang en vare bruges.
MobilOrdre
Sagsstyring i felten: registrér tid, materialer, kørsel og dokumentation – direkte på sagen.
Det registrerer montøren i appen
Appen er bygget op om sagen. Montøren åbner arbejdssedlen på mobilen og registrerer det, der hører til opgaven:
- timer på den sag, de er brugt på
- materialer, der er brugt på opgaven
- kørsel
- billeder og noter som dokumentation
Registreringerne bliver sendt videre til Uniconta, hvor kontoret laver fakturaen ud fra dem.
Fra timeregistrering til løn
De timer, montørerne registrerer i appen, skal også bruges til lønnen. Vi sætter overførslen op til lønsystemer som Danløn, Bluegarden eller Dataløn, så timer og medarbejderdata kommer over af sig selv, og ingen på kontoret skal taste timesedler ind igen.
Hvilken timeregistrering app passer til en håndværksvirksomhed?
De fleste apps kan registrere timer. Forskellen ligger i, hvad der sker med timerne bagefter. Stil disse spørgsmål, før I vælger:
- Ligger timerne på sagen eller kun på medarbejderen? Skal de bruges til fakturaen, skal de ligge på sagen.
- Kommer timerne automatisk over i økonomisystemet, eller skal nogen eksportere en fil?
- Kan materialer og kørsel registreres i den samme app?
- Kan lønsystemet få timerne direkte?
Bruger I Uniconta, sender MobilOrdre registreringerne direkte ind i den. Håndværkerløsningen er udviklet i samarbejde med håndværkere, så den passer til en arbejdsdag, der foregår ude hos kunden.
Implementering
Sådan får I svendene med på timeregistrering
Den største forhindring ved at indføre en timeregistreringsapp er sjældent teknikken. Den er, at medarbejderne opfatter det som kontrol.
Det er en rimelig bekymring. Bliver appen præsenteret som noget, ledelsen indfører for at holde øje, bliver den brugt derefter: minimalt, upræcist og først når nogen rykker. Data bliver dårligere end det, I havde i forvejen.
Erfaringen fra virksomheder, hvor det lykkes, peger på fire ting.
- Fortæl hvad det løser for dem. Timesedler skrevet hjem fra bilen fredag eftermiddag koster svenden tid og koster ham penge, når timer glemmes. Registrering løbende på pladsen betyder færre glemte timer og ingen papirarbejde i weekenden.
- Hold det under tredive sekunder. Skal en mand med handsker på og kold telefon udfylde seks felter, sker det ikke. Start med det mindst mulige: sag, timer, kort note.
- Indfør det på én sag først. Vælg en overskuelig opgave og et sjak, der er med på ideen. Når det virker der, sælger de det selv videre.
- Vær ærlig om, hvad I bruger tallene til. Fakturering og efterkalkulation, ikke overvågning. Sig det højt, og hold jer til det.
Tommelfingerreglen er, at de første to uger afgør det. Bliver appen brugt hver dag i den periode, bliver den også brugt om et år. Bliver den ikke, hjælper hverken påmindelser eller møder.
Skal vi tale om jeres næste timeregistreringsapp?
Fortæl os kort, hvad I arbejder med – så vender vi tilbage med den rigtige løsning og et oplæg til næste skridt. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig og viser, hvordan en timeregistrering app til håndværkere kan spare jer tid og give fuldt overblik.
Bliv kontaktet
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan en timeregistrering app forbedre min virksomheds effektivitet?
En timeregistrering app forbedrer effektiviteten ved at automatisere processen for tidsregistrering, reducere manuelle fejl, give et realtidsbillede af tidsforbrug og materiale, samt ved at lette dokumentationen af udført arbejde. Dette sparer tid på kontoret og sikrer, at alle fakturerbare timer og materialer bliver en del af den endelige faktura.
Hvordan kan timeregistrering integreres med virksomhedens eksisterende ERP-system?
Med Uniconta lander hver time fra MobilOrdre som en postering på projektet, så sagen kan følges krone for krone, og lønarterne følger med til lønkørslen. Bruger I e-conomic eller Dinero, sender MobilOrdre kunder, faktura og bilag videre, men sagen bliver i MobilOrdre, fordi de to systemer ikke har sager. Skal regnskabet kunne vise hver time og hvert materiale på sagen, anbefaler vi Uniconta.
Kan DLN’s timeregistrering app, MobilOrdre, bruges offline?
Ja, vores MobilOrdre løsning er designet til også at fungere offline. Medarbejdere kan registrere timer og materialer, selv uden internetforbindelse. Data synkroniseres automatisk, så snart der igen er adgang til netværket.
Hvilke funktioner tilbyder en god timeregistrering app til håndværkere, udover almindelig tidsregistrering?
En god timeregistrering app tilbyder ofte funktioner som materialeregistrering, mulighed for at tilføje billeder og noter til opgaver, indhentning af kundens digitale underskrift, adgang til opgavebeskrivelser og kundeinformation, samt GPS-sporing for køretid. Vores MobilOrdre app er skræddersyet til at inkludere netop disse funktioner, og integrerer i mange tilfælde med en samlet håndværkerløsning til Uniconta.
Hvilken billig app kan bruges til timeregistrering i en lille håndværkervirksomhed?
I MobilOrdre betaler I kun for den adgang, folkene skal bruge: 89 kr. om måneden for en ressourcebruger, der kun skriver timer og dokumentation, 179 kr. for en app-bruger og 279 kr. for en administrativ bruger, som I skal have mindst én af. Priserne er pr. bruger ekskl. moms og uden binding. Ring på 96 56 19 00 med antal folk i marken, så regner vi den samlede pris ud.
Hvilket lønsystem gør det nemt at registrere kørsel for elektrikere?
Registrér kørslen i appen, ikke i lønsystemet. I MobilOrdre skriver elektrikeren kilometer pr. sag, og satsen følger statens takster, så kørselsgodtgørelsen er klar til lønkørsel uden en kørebog på papir. Vi sætter overførslen op til Danløn, Bluegarden eller Dataløn sammen med timerne, så lønsystemet får det hele i samme omgang.